Min unikke karrierevej: Et liv i frihed

“The road to success is always under construction.” ~ Steve Maraboli

Jeg er individualist og har aldrig fulgt et stringent karriereforløb. Jeg griber dagen og ser hvad den bringer. Det kan tydeligt ses på mit arbejdsvalg gennem årene. Jeg har været ansat som trappevasker, vicevært, bygningsmaler, ejendomsinspektør, projektkoordinator, avisbud, leder og administrativ medarbejder. Samtidig har jeg forfulgt mine egne drømme som selvstændig IT-supporter, forlagsejer, redaktør, oversætter og lydbogsindlæser.

Min karriere har, hvis man betragter det som sådan, været noget af en rutschetur – på den gode måde. Jeg har aldrig haft ambitioner om at stige i graderne. I stedet ligger mine kerneværdier i, at udføre ethvert arbejde, jeg påtager mig, så godt og så professionelt som muligt. Jeg skyder ingen genveje, men lægger gerne mere energi og omhu i en opgave, end der umiddelbart forventes. Jeg kan være en teamplayer, hvis det kræves, men fungerer bedst med egne ansvarsområder. Jeg har brug for at have kontrol med arbejdets kvalitet og står gerne på mål for det færdige resultat.

Lad mig fortælle lidt om mig selv og min baggrund…

Årene 1987 til 1990 er, uden nogen som helst tvivl, den periode i mit liv, der har defineret mine livsværdier. Det var i de år, at det gik op for mig, at personlig frihed var af langt højere værdi end noget andet.

I 1987 sad jeg og læste en artikel om surferne på den amerikanske vestkyst. Fra tid til anden oplevede de “stille” dage, hvor der ikke var bølger, der var egnede til at surfe på. Artiklen fortalte om skimboarding, en sportsgren hvor man kunne surfe på lavt vand og flade sandstrande. Jeg har, fra jeg var ganske lille, været fascineret af surfing, men jeg boede i København og ikke ved Klitmøller, så muligheden for at ride på bølgerne var ikke umiddelbart inden for rækkevidde… men det var skimboarding til gengæld. Jeg introducerede tanken overfor en af mine venner, der var skater, og han var straks tændt på ideen. Men hvordan fik vi fat på disse skimboards? De kunne ikke købes i Danmark, Internettet var ikke alment tilgængeligt i 1987, og vi kunne ikke bare bestille dem via postordre. Svaret var enkelt: Vi måtte bygge dem selv, hvilket vi så gjorde nede i en gammel vaskekælder på Hyltebjerg Allé i Vanløse.

Da vores projekt omsider var færdigt, tog vi afsted med vores skimboards under armen, på jagt efter egnede stranden at øve os på. De næste fire år levede vi drømmen.

Surfing – uanset hvilken type vi taler om – handler basalt set om frihed. Frihed til at leve det liv man ønsker at leve, uden at få trukket samfundets stereotype forventninger og krav ned over sig. I bund og grund kan man vel sige at surferkulturens ideologi ligger relativt tæt op ad hippiernes. Frihed til at være sig selv, omgivet af naturen og med den åbne himmel over sig.

I fire år var vi en lille kerne, der brugte al vores fritid på Sjællands strande. Vi surfede om dagen, festede om aftenen og sov på stranden om natten. Vi arbejdede udelukkende for at dække vores basale udgifter. Det er en tid, jeg tænker tilbage på med et vist vemod. Tiden løb fra os og livet indhentede os. Vi stiftede familie og lever nu et borgerligt liv, som de fleste andre mennesker i Danmark. Mine kammerater lod til at acceptere disse nye livsbetingelser, men ikke jeg. De fire år, og den frihed jeg havde oplevet, var ikke noget, jeg bare kunne lægge bag mig. De år havde for altid formet mit syn på penge, arbejde og fritid.

Mine leveregler er simple men ufravigelige:
1. Undgå at stifte gæld. Vær tilfreds med det du har råd til.
2. Arbejd når det er nødvendigt. Hold fri når det er muligt.
3. Tag ansvar, vær pålidelig og gør dit bedste.

Jeg er klar over, at mine idealer ikke er mainstream. Vi lever i en verden, hvor arbejdspladsen er der, hvor man forventes at tilbringe de fleste af sine vågne timer, hvor ens kollegaer ofte kender én bedre end ens egen familie, og hvor overforbrug skaber prestige og hyldes. Personligt synes jeg, at det er en deprimerende udvikling, der frarøver mennesker deres tid, deres fysiske og mentale overskud og – i sidste ende – det liv, de kunne have levet.

Hvis du har læst så langt, og hvis du stadig mener, at du kan bruge en pålidelig og samvittighedsfuld medarbejder med en anderledes tilgang til livet end de fleste andre, så tøv ikke med at kontakte mig, så vi kan lære hinanden bedre at kende.

Skriv en kommentar